Guitarsamler
streg
Forside Guitarer Andet grej Reparationer Baggrund Alt det andet Kontakt
streg
 

Hofner Model 173

Denne Höfner må være fra ca 1969. Det gode ved denne periode hos Höfner er at der ikke længere er problemer med at pickupperne dør, når de bliver halvgamle. Disse pickupper hed 513 og nogle nørder mener at pickupguruen Bill Lawrence var involveret i udviklingen af denne pickuptype. Bill Lawrence har senere konstrueret pickupper sammen med Gibson og Fender. Mest kendt er han for sine egne Bill Lawrence pickupper. Efter min smag er 513 pickupperne nogle af Höfners bedste. Min Model 173 er ret pæn på forsiden og med en del småskrammer på siderne og på bagsiden. Jeg kan se at der på et tidspunkt er skiftet stemmeskruer. Brugsmæssigt er guitaren også i god stand.
Man ser jævnligt denne model forvekslet med storebror Galaxie - nok fordi begge har 3 pickupper. Kroppen på Model 173 er lidt mindre og der er ikke helt så mange ekstraordinære lydomskiftningsmuligheder. (Kan man sige det?)

 

Hofner 173
 
streg